Deltidspladser

Deltidsplads.

 

 

Byrådet har i møde d. 29. januar 2019 besluttet at ændre muligheden for deltidsplads i Kommunens dagtilbud.

Pr. d. 1. april 2019 og fremover vil muligheden for deltidsplads være 30 timer om ugen i tidsrummet kl. 8.30-14.30.

Deltidsplads der søges fra dags dato og frem, kan kun søges på 30 timer.

Hvis I allerede har en aftale om en deltidsplads på 25 eller 35 timer, vil denne aftale gælde til naturlig afgang. Det vil sige, til barnet meldes ud af det konkrete dagtilbud eller at der ønskes en anden plads.

Såfremt der ønskes en deltidsplads på 30 timer, på grund af barsel skal dette søges på Kommunens pladsanvisning, der henvises til vejledningen på Næstved Kommunes hjemmeside om regler for deltidsplads i forbindelse med barselsorlov.

 

Når der indgås aftale om en deltidsplads, laves der en konkret aftale om hvordan deltidspladsen lægges indenfor det tidsrum, der er til rådighed, herefter er det så den maksimale åbningstid for barnets deltidsplads.

 

Hvis man  har en deltidsplads, kan ydertiderne ikke overskrides , ej heller i forbindelse med arrangementer der ligger ud over deltidspladsens åbningstid.

 

For eksempel, så skal man til en sommerfest der starter kl. 16, have hentet sit barn senest kl. 14.30, på 30 timer deltidsplads, og så må man komme igen kl. 16.

 

Hvis forældre ikke overholder de tider de har indgået om deltidspladsen kan lederen melde barnet på fuld tid. Dette gør vi naturligvis ikke med mindre vi har bedt forældrene om at overholde tiden.

Der er 14 dages varsel på ind- og udmelding af sit barn til en deltidsplads.  Alt vedr. indmeldelse eller udmeldelse af den deltidsplads skal ske ved henvendelse til leder Gitte Fischer, evt. på telefon 55887600 eller 24955514.